0

Hudsygdommen Rosacea – Hvad det er, hvorfor det opstår og hvad man kan gøre ved det?

Hvis du er én af 3-5 % af befolkningen som har rosacea, så sender vi dig et virtuelt kram, for den slags kan være, ikke bare irriterende, men direkte hæmmende, men heldigvis findes der effektiv behandling med creme, laser eller tabletter og dem kan du læse om her i opslaget. 

Hvad er rosacea?
Rosacea opstår typisk i 30-50-års alderen og er en hudsygdom som man ser hos både kvinder og mænd, dog mere ofte hos kvinder end mænd.
Rosacea er en kronisk betændelse af huden i ansigtet, som ofte kan genkendes ved, at huden i panden, over næse og kinder bliver røde og hævet, typisk med synelige små udvidede blodkar. I nogle tilfælde kan der opstå blærer/knopper/bumser med puds.

Sygdommen starter med rødme midt i ansigtet, typisk over næsen, panden og kinderne, som opstår ved at blodkar udvider sig nær hudens overflade, hvilket kan give en følelse af stikken og prikken i huden. Huden på kinder, i panden og på næsen bliver lidt fortykket med små udvidede blodkar. 

Som sygdommen udvikler sig, vil de små blodkar på næsen og kinderne udvide sig og blive synlige. Huden kan give gener i form af prikken og stikken. Små blærer/knopper/bumser udvikler sig og spreder sig over næsen, kinderne, panden. Blærer/knopper/bumser er en del af sygdommen, men der er ikke hudorme som ved akne.

I nogle tilfælde kan talgkirtlerne på næsen blive større, og kan bevirke at næsen bliver stor og klumpet (rhinophyma). Denne komplikation er hyppigst hos mænd, og udvikler sig langsomt over flere år. En del med rosacea udvikler irritation i øjnene med betændelse i øjnene eller øjenlågsranden.

 

Hvorfor får man rosacea?
Årsagen til rosacea er ukendt, men man mener, at sygdommen skyldes af en kombination af arv og miljøfaktorer, såsom sol, langvarig brug af binyrebarkhormon i ansigtet, stress m.m.

Hvordan udvikler sygdommen sig?
Sygdomsforløbet svinger fra person til person og afhænger også af sværhedsgrad, men typisk vil sygdommen tiltage i sværhedsgrad de første år og ligelede brænde ud efter nogle år og kan efterlade forstørrede blodkar i huden.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre rosacea?
Rosacea er til dels en arvelig sygdom, og du kan derfor ikke forhindre, at den opstår. Du kan undgå at gøre det værre ved at bruge høj solbeskyttelse, og undgå følgende:

    • Sollys (brug solbeskyttelse f.eks hat, skygge eller solcreme med høj solfaktor)
    • Stress
    • Stærkt krydret mad
    • Alkohol (gør udslættet værre, men er ikke årsagen til det. Personer, som ikke drikker alkohol, kan også få rosacea)
    • Store temperatursvingninger
    • Varm mad og varme drikke
    • Langvarig brug af cremer med binyrebarkhormon i ansigtet
    • Medicin, der udvider blodkarene, herunder medicin mod højt blodtryk

 

Hvordan stiller man diagnosen?
Typiske forandringer af huden med rødme, udvidede blodkar, knopper og blærer med pus er tegn på rosacea. Oplever du eller har du mistanke om rosacea, så skal du opsøge din læge eller en hudlæge.
Så vidt det er muligt, så være obs på om tilstanden bliver værre efter f.eks indtag af alkohol, en dag i solen m.m.. Det hjælper lægen med at stille den rigtige diagnose. 

Behandling
Der findes en række lokalbehandlinger og systemiske behandlinger til rosacea. Alle behandlinger er rettet mod forskellige symptomer (rødme, inflammation mm) og stiler efter at minimere symptomerne. Dog er ingen behandling er kurativ i sig selv. De forskellige typer af rosacea kan behandles effektivt med enten cremer, laser eller tabletter. Særligt de udvidede blodkar er modtagelige for behandling med laser. Forstørrede talgkirtler på næsen (rhinophyma) kan også behandles med laser og give et godt resultat. Hvilken behandling du har behov for skal undersøges, vurderes og afgøres af en læge eller kompetent hudlæge. Solcreme med høj faktor er vigtig både før, under og efter behandling.

Du er mere end velkommen til at oprette en gratis bruger her på Beauty Match, og læse mere om forskellige behandlingsmetoder til alle behov – uanset om du døjer med hud-udfordringer, aldringstegn eller noget tredje. Vi har samlet klinikkerne, der udfører behandlinger inden for disse områder. Se vores udvalg af behandlinger og klinikker og book den behandling der passer til dit individuelle behov.

Leave a Reply

Registration

Forgotten Password?